… og veninder der er gravide, for anden gang… de samme veninder flytter i hus med deres mænd… samtalerne er om deres fælles udflugter med andre familier… hvor jeg bare ikke bliver inviteret med. Det er som om at der ligesom sker et skift. SÃ¥ snart de blev gift, fik børn og de sÃ¥ jeg ikke kan fÃ¥ det der parforhold til at fungere, sÃ¥ er jeg blevet udsluset. Jeg har stadig venner - men der er helt klart nogen jeg har mistet fordi de “kom videre”. Det er sq da ikke sÃ¥dan at jeg ikke vil videre… men det gÃ¥r bare i stykker hele tiden for mig. Jeg er bare ikke lykkelig nÃ¥r jeg er i et forhold, og nÃ¥r jeg er noget der minder om det, sÃ¥ gÃ¥r han. Jeg har været til fest i gÃ¥r - sammen med mine bedste venner, som nu ogsÃ¥ har fÃ¥et kærester. De vi gik hjem lagde hvert par sig i en seng i bofællesskabet… og jeg lagde mig pÃ¥ en madras pÃ¥ gulvet og frøs i en sommersovepose. Jeg savner ham sÃ¥ meget - men jeg mÃ¥ snart holde op med det - for jeg tror ikke rigtig han savner mig mere… eller at det ændre noget som helst… men jeg lÃ¥ der og mærkede hvordan en tÃ¥rer løb ned pÃ¥ puden, mens et kæmpe sug i brystet og stik i hjertet mindede mig om at jeg er 33 Ã¥r og single igen.