…hørte jeg mig selv sige. Jeg tænker ikke jeg er typen der flygter fra problemerne… men lige nu ved jeg ikke hvad jeg ellers skal gøre. Jeg har været sÃ¥ ked af det… og kan ikke rumme at være ked af det - eller græde, nÃ¥r situationen ikke bliver anderledes. Og jeg kan ikke græde..! Der kommer ingen tÃ¥rer.Har hele tiden en knude i brystet og har lyst til at græde - men kan ikke. Han vil ikke være kærester… jeg ved ikke om jeg vil være kærester, hvis han spurgte. Kan mærke i maven det nok er bedst sÃ¥dan her - at vi ikke er det… men jeg savner ham sÃ¥ meget. . I gÃ¥r hørte jeg mig selv sige til et selskab, “jeg bliver nødt til at gÃ¥… kan ikke fokusere pÃ¥ at se film…” hun spurgte hvorfor, og jeg svarede, “jeg har kærestesorger”. Det er første gang jeg sagde det - og jeg var ved at græde… mÃ¥tte bide mig i læben og kigge væk. Og nu hvor jeg er alene, vil jeg bare gerne græde lidt, sÃ¥ min kvælningsfornemmelse kan blive mindre… og trykket i brystkassen kan lette… men der sker ikke noget :/