Cookie- og privatlivspolitikEndnu en rædselsfuld scene
Jeg ligger nu og skriver dette indlæg fra min seng. Har puttet mig under dynen, godt forvirret, trist - men rolig… for jeg har besluttet at ville han gÃ¥ en gang til, eller gav udtryk for hvor lidt jeg betød, eller kun ville høre sig selv og sin selvretfærdighed, sÃ¥ ville jeg lade ham gÃ¥. Helt uden tÃ¥rer, eller ord som skulle fÃ¥ ham til at forstÃ¥ hvor godt det kan blive. For jeg oplever det er mig der holder sammen pÃ¥ det her. Han vil gÃ¥ - jeg siger “nej - jeg elsker dig.. vi kan godt finde ud af det”. Men ikke denne gang. Hvis han ikke ønsker at være her, sÃ¥ skal han ikke. Jeg vil have en mand, der ønsker at være her - som ikke hele tiden skal holdes fast i… men som ogsÃ¥ ønsker at holde fast i mig!
NÃ¥r han føler en eneste uretfærdighed mod ham, mÃ¥ han te sig som han lyster, tale nedværdigende, afbryde, vise/sige han ikke gider mig… og sÃ¥ gÃ¥r han i gang med at pakke… og her plejer jeg at stoppe ham, fordi jeg kommer til at tænke over om det er det værd, om jeg vil miste ham. Men den refleksion laver han ikke. Og hvis begge parter ikke laver disse refleksioner - er der vel ikke tale om et kærligt og ligeværdigt forhold, som er det jeg ønsker mig.
Vi havde aftalt at tage ud og spise i aften, efter jeg havde læst til eksamen… for første gang i næsten 5 mdr. har han inviteret mig ud - efter jeg i gÃ¥r savnede initiativ til at lave ting med mig. Jeg skal til eksamen pÃ¥ torsdag og er ret nervøs… han sagde han forstod - og jeg bad om lidt ro… stabilitet…
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal tænke eller føle lige nu… men ryster pÃ¥ hænderne..! Jeg mærker jeg er ked af det - men det er nok mest over hvor lidt jeg mÃ¥ have betydet for ham. Jeg burde mÃ¥ske have set det noget før, men jeg har forsøgt at sige til mig selv, at man viser kærlighed pÃ¥ forskellige mÃ¥der… og at bare fordi han ikke tog initiativ til noget fælles, eller fordi han altid er parat til at gÃ¥ nÃ¥r han føler noget der ikke er rart… sÃ¥ betyder det jo ikke jeg ikke er ligesÃ¥ vigtig for ham, som han er for mig. Men det tror jeg nu alligevel lige nu. For jeg oplever ikke et reelt forsøg pÃ¥ at forstÃ¥, forklare eller ønske om forbedring. MÃ¥ske er det manglende erfaring.. mÃ¥ske er det den unge alder..? Jeg ved bare, at jeg lige nu er trist… og alene… og undrer mig over hvorfor jeg igen er endt i et forhold hvor han løber og jeg skal løbe efter..!?! Han pakkede sine ting… og uden et ord gik han… føler mig meget lidt værdifuld!
Hej Trold
Ærgerligt at læse det gik på den måde.
Jeg genkender mange af de følelser du beskriver i dine blogs, og har selv oplevet ikke at betyde nok for modparten, med ængstelse og ubegrundet jalousi til følge.
Det er ikke rart at have det på den måde og det er nok det bedste at du ikke skal leve med at have det sådan.
Ensomheden føles bare utrolig tung indimellem.
Til din sidste sætning, så er der ingen tvivl om at du er værdifuld med de stærke følelser du har. Det er en fantastisk evne, omend svær at leve med indimellem.
Du skriver dejligt åbent og jeg mærker ofte et sug i maven, når du beskriver dit liv.
Kære solopgang.
Tak for din respons. Jeg er meget ked af det lige nu.. troede ikke det ville ende her… men det ser sÃ¥dan ud. jeg har ogsÃ¥ følt bÃ¥de jalousi og ængstelse - ja føler nok ængstelsen lige nu :/ Jeg har dog ikke rigtig oplevet andet - har hørt det, og set det omkring mig… og tænker derfor at forhold ikke skal føles sÃ¥dan… men har ikke mærket det. Og netop denne kæreste følte jeg ogsÃ¥ var noget helt andet. Men lige nu ser det ud som om jeg igen har forelsket mig et sted hvor jeg ikke er elsket tilbage… hÃ¥ber jeg lærer det en dag.
PS. Ja mine følelser har jeg altid ønsket langt væk - oplever de er til besvær og gør at jeg tvivler på jeg kan få det kærlige og varme forhold og liv med en mand.
Jeg har måttet erfare, at selvom hjertet vil en ting, så er man samtidig nød til at lytte til sin intuition og forsøge at handle derefter, selvom det nogle gange kan være den ærgerlige løsning, og noget siger mig at du længe har haft noget der har fortalt dig noget andet.
Men at håbe på man lærer det fuldt ud, jeg tror det ikke helt, for man ønsker jo kun at kunne åbne sit hjerte og få det gengældt. Og det føles fantastisk når det sker.
Ang dine følelser, læs min seneste blog, der har jeg nævnt en bog, jeg har fået meget stor glæde af. Kan give en bevidsthed og viden om, hvad man søger efter hos en fremtidig partner.
Det vil jeg gøre… hvad hedder din blog… jeg kan af en eller anden grund ikke linke mig ind pÃ¥ den.
solopgangen
Jeg skal vist have fundet ud af det med at kommentere, uden at skulle sikkerhedsgodskendes