end kærlighed… men for tiden er det som om, alt andet info smutter ud igen, lige sÃ¥ snart det er kommet indenfor. Det fylder virkelig meget i mig… og grundfølelsen er at jeg bare ikke duer til at være i et parforhold. Jeg vil gerne, føler alle de rigtige ting, drømmer om fremtid og børn… men min angst og usikkerhed bliver bare sÃ¥ stor nÃ¥r jeg har en kæreste. Ja - det kan lyde sært… og mange vil mÃ¥ske mene at det burde være omvendt. Men sÃ¥dan er det ikke for mig! Og det har ikke noget med min kæreste at gøre. Lige det her - det handler om mig… for jeg har altid haft det sÃ¥dan her. Og det ville være skide nemt at projektere det over i ham, men jeg ved bedre. Jeg oplever at blive sÃ¥dan rigtig angst… fÃ¥ en knude i maven… følelsen af at jeg gÃ¥r i stykker, hvis han sÃ¥rer mig, ikke vil mig, svigter mig, gÃ¥r fra mig… som om jeg ikke betyder noget, eller min betydning bliver defineret af, hvor meget han holder af mig, eller hvordan han behandler mig. Han behandler mig bedre end nogen anden jeg har været sammen med… men det er som om jeg hele tiden - 24 timer i døgnet skal have en bekræftelse for at vi er “okay”, at han ikke er sur, eller at han stadig gerne vil mig. Som om jeg er sÃ¥ ubetydelig, at der hvert sekund kan komme en person ind fra højre og ændre pÃ¥ hans kærlighed til mig..! Fuck hvor er jeg irriterende..! Jeg oplever følelsen af jalousi, angsten for at blive forladt og følelsen af mindreværd… pudsigt nok alle de modsatte følelser af hvad jeg har, nÃ¥r jeg er alene. Men jeg ønsker jo ikke at være alene for evigt..!

Jeg ønsker det gode, tillidsfulde, varme, kærlige forhold, som jeg faktisk ogsÃ¥ synes vi har… min hjerne fucker bare rundt i tingene - og helt ærligt tror jeg min kæreste sidder meget forvirret i den anden ende af sms-kommunikationen engang imellem og tænker “hvad skete der lige her”. Jeg vil ikke skræmme ham væk… jeg vil holde fast og udvikle det gode vi har. Er bare bange for at jeg ikke har lært det endnu… og ikke nÃ¥r det inden jeg ødelægger det… kæmper indvendig og lader kun en lille smule af min skøre adfærd slippe ud… men mÃ¥ske er det, der virker som et lille udslip for mig - stort for ham..! HÃ¥ber bare han kan se - og ved at jeg kæmper.